Nicorette Microtab Classic 2 mg – 90 stk

Nicorette Microtab Classic 2 mg – 90 stk

Nicorette Microtab Classic 2 mg er resoribletter til hjælp ved rygeophør. De hjælper mod nikotintrang og abstinenser og kan bruges af personer over 15 år ved rygestop, rygereduktion eller i rygefri perioder.

Vægt0.034 kg
Størrelse4.9 × 6.9 × 9.5 cm
AlderTeenager, Voksen
KønUnisex
ProdukttypeMundplejeprodukt
FormSmeltetabletter
KropsdelMund
SmagClassic

164.21 kr.

På lager

Du får gratis fragt på din ordre!
Udløbsdato: 31.01.2029
Varenummer (SKU): 075078
Bemærk: Lægemidler kan ikke returneres

Beskrivelse

Hvad er Nicorette, og hvad bruges det til?

Hvad er Nicorette?

Nicorette er et middel til hjælp ved rygeophør. Det hjælper mod nikotintrang og abstinenser ved at give dig den nikotin, som du normalt får fra tobak. Det sker, fordi resoribletterne afgiver nikotin.

Hvem kan bruge Nicorette?

Nicorette anvendes til behandling af tobaksafhængighed hos personer over 15 år, der er motiverede for at stoppe med at ryge, som midlertidigt må afstå fra at ryge, eller som ikke kan eller ikke ønsker at stoppe med at ryge, men som ønsker at reducere rygningen.

Kan børn bruge Nicorette?

Nicorette bør ikke gives til børn under 15 år uden lægens anvisning.

Hvordan bruger man Nicorette resoribletter?

Hvordan skal resoribletten tages?

Resoribletten placeres under tungen, hvor den langsomt opløses (ca. 30 minutter). Den må ikke tygges eller sluges.

Hvor kan jeg finde vejledning til korrekt brug?

I pakningen med medicin findes en patientvejledning, som du altid bør læse grundigt, inden du tager medicinen. Hvis du er i tvivl om, du må bruge medicinen, bør du kontakte egen læge.

Hvilken dosering af Nicorette anbefales?

Hvad er den anbefalede dosis til voksne og unge over 15 år?

Hvordan doserer man, hvis man ryger mindre end 20 cigaretter om dagen?

Hvis du ryger mindre end 20 cigaretter om dagen, bør du i starten anvende én resoriblet i timen (normalt er 8-12 resoribletter om dagen tilstrækkeligt).

Hvordan doserer man ved høj nikotinafhængighed eller hvis man ryger 20 cigaretter eller flere dagligt?

Hvis du er meget afhængig af nikotin, hvis det ikke er lykkes dig at stoppe ved hjælp af én resoriblet i timen, eller hvis du ryger 20 cigaretter eller flere dagligt, bør du anvende to resoribletter i timen (normalt er 16-24 resoribletter om dagen tilstrækkeligt).

Der bør ikke anvendes mere end 40 resoribletter i løbet af 24 timer.

Hvor længe kan Nicorette resoribletter bruges?

Anvendelse af Nicorette Microtab Classic resoribletter i længere end et år anbefales generelt ikke. Nogle kan dog have behov for længere behandling for at undgå at begynde at ryge igen. Eventuelle overskydende resoribletter bør beholdes, da rygetrangen pludseligt kan opstå.

Hvordan bruges resoribletter alene ved rygestop?

Ved anvendelse af resoribletter alene i forbindelse med rygestop opfordres du til at stoppe helt med at ryge, når behandlingen igangsættes.

Behandlingsvarigheden er individuel, men det er vigtigt, at Nicorette Microtab Classic resoribletter bruges i mindst 3 måneder med fuld dosis, før forbruget langsomt nedtrappes.

Behandlingen bør afsluttes, når forbruget er nedsat til 1-2 resoribletter om dagen, som regel efter 6 måneder.

Hvordan bruges resoribletter alene ved rygereduktion?

Du bør tage Nicorette Microtab resoribletter ved rygetrang for at forlænge de røgfrie intervaller mest muligt og dermed reducere det daglige cigaretforbrug. Der bør bruges et tilstrækkeligt antal resoribletter, dog højst 40 dagligt.

Du bør forsøge at stoppe med at ryge, så snart du er klar til det, dog senest efter 6 måneder.

Hvornår bør man søge faglig rådgivning ved rygereduktion?

Søg faglig rådgivning, hvis du ikke har opnået en reduktion i dit daglige cigaretforbrug efter 6 måneder, eller hvis du ikke seriøst har forsøgt at stoppe med at ryge inden for 9 måneder.

Hvornår kan resoribletter være særligt relevante i rygefri perioder?

Anvend Nicorette Microtab resoribletter i rygefri perioder, f.eks. i rygefri områder eller i situationer, hvor du ønsker at undgå rygning, og du har rygetrang.

Skal ældre have en lavere dosis?

Det er ikke nødvendigt at nedsætte dosis.

Hvad gælder ved nedsat nyre- og leverfunktion?

Det kan være nødvendigt at nedsætte dosis. Du skal følge lægens anvisninger.

Hvordan bruges resoribletter sammen med Nicorette Invisi depotplaster?

Hvis brug af resoribletter alene har været mislykket, eller hvis du ønsker at reducere det daglige forbrug af resoribletter på grund af lokale bivirkninger, kan du bruge Nicorette Invisi depotplaster sammen med resoribletter 2 mg.

Hvordan starter man kombinationsbehandling med depotplaster og resoribletter?

Behandlingen bør indledes med 1 plaster à 25 mg/16 timer dagligt sammen med resoribletter 2 mg.

Plastret sættes på et ubehåret, ulæderet hudområde og fjernes igen efter ca. 16 timer. Det anbefales typisk at påsætte plastret om morgenen og fjerne det ved sengetid.

Sædvanligvis vil 5-6 resoribletter være tilstrækkeligt. Der bør ikke bruges mere end 24 resoribletter om dagen. Denne fulde dosering bør anvendes i 6-12 uger, hvorefter en gradvis afvænning fra produkterne bør påbegyndes.

Hvordan kan man trappe ud af kombinationsbehandling?

Afvænning kan ske på to måder:

  • Du kan bruge depotplastre med lavere styrke, f.eks. 3-6 uger med 15 mg/16 timer efterfulgt af 3-6 uger med 10 mg/16 timer. Samtidig bruges det samme antal 2 mg resoribletter som i den indledende behandling, hvorefter antallet af resoribletter gradvist reduceres over 12 måneder.
  • Alternativt kan brugen af plastret stoppes, og antallet af 2 mg resoribletter gradvist reduceres over 12 måneder.

Hvilke advarsler og forsigtighedsregler gælder for Nicorette?

Hvor kan jeg læse mere om advarsler og forsigtighedsregler?

De vigtigste advarsler og forholdsregler er beskrevet her. For yderligere information henvises til indlægssedlen i pakningen eller produktresumé nederst på denne side.

Hvornår må du ikke tage dette lægemiddel?

Du må ikke tage dette lægemiddel, hvis du er overfølsom (allergisk) over for nicotin eller et af de øvrige indholdsstoffer (se indlægssedlen).

Hvornår skal du tale med lægen, før du bruger Nicorette?

  • Hvis du ryger og har dårligt hjerte og/eller kredsløb. Du bør holde op med at ryge ved hjælp af rådgivning. Tal med din læge, hvis det ikke lykkes.
  • Hvis du har alvorligt forhøjet blodtryk, smerter i brystet eller dårligt hjerte.
  • Hvis du har forkalkning i hjernens blodkar, har haft hjerneblødning eller blodprop i hjernen.
  • Hvis du har tillukning af blodkar langt fra hjertet.
  • Hvis du for nylig har fået en bypassoperation i hjertet, ballonudvidelse af kranspulsårerne eller en anden hjerteoperation.
  • Hvis du har diabetes. Du kan have behov for mindre insulin eller færre tabletter mod diabetes som følge af tobaksafvænningen. Husk at måle dit blodsukker, så du undgår ubehag som følge af svingninger i koncentrationen.
  • Hvis du har for højt stofskifte, som ikke er behandlet.
  • Hvis du har en svulst i binyremarven (fæokromocytom).
  • Hvis du har dårlig lever.
  • Hvis du har meget dårlige nyrer.
  • Hvis du har mavesår og sår på tolvfingertarmen.

Hvorfor er korrekt opbevaring vigtig?

Vær opmærksom på, at nikotindoser, som en voksen ryger kan tåle, kan give en dødelig forgiftning hos små børn. Opbevar Nicorette Microtab utilgængeligt for børn.

Hvornår skal du tale med lægen om anden medicin?

Tal med din læge, hvis du tager medicin mod:

  • Astma og KOL (rygerlunger) (f.eks. theophyllin).
  • Skizofreni eller andre sindslidelser (f.eks. clozapin, olanzapin).
  • Parkinsons sygdom eller uro i benene (f.eks. ropinirol).
  • Uregelmæssig hjerterytme (f.eks. flecainid).
  • Depression (f.eks. imipramin, clomipramin, fluvoxamin).
  • Stærke smerter (pentazosin).

Hvad gælder ved graviditet og amning?

  • Det mest fornuftige råd til dig, der ønsker at blive gravid, er gravid eller ammer, er, at du ikke skal ryge og heller ikke benytte nicotinsubstitutionsbehandling. Spørg lægen, hvis du ryger og ønsker hjælp til at stoppe.
  • Hvis du tager Nicorette, skal du tage det lige efter amning eller senest 2 timer før, du skal amme. På den måde får dit barn mindst nikotin.

Kan Nicorette påvirke trafik- og arbejdssikkerhed?

Kan anvendes.

Hvad er symptomer på overdosering?

Ved overdosering kan du få kvalme, øget spytflåd, mavesmerter, diarré, svedudbrud, hovedpine, svimmelhed, høreforstyrrelser, afkræftelse og opkast.

Ved høje doser kan du også få lavt blodtryk med besvimelse, svag og uregelmæssig puls, meget hurtig puls, åndedrætsbesvær, fysisk og psykisk udmattelse samt kramper.

Kontakt lægen, skadestuen eller ring eventuelt 112, hvis du får disse symptomer.

Hvilke symptomer kan være forbundet med rygestop uden brug af Nicorette?

Uanset om du bruger Nicorette eller ej, kan rygestop være forbundet med kendte symptomer. Det kan være følelsesmæssig og nedtrykt stemning, søvnløshed, hovedpine, irritabilitet, frustration eller vrede, angst, koncentrationsbesvær og rastløshed eller utålmodighed.

Der kan også være fysiske effekter som nedsat hjerterytme, øget appetit eller vægtøgning, svimmelhed eller svaghed, hoste, forstoppelse, blødning fra tandkød, blister i munden eller betændelse i slimhinder i næse og svælg. Derudover kan nikotintrang give stor rygetrang.

Hvilke bivirkninger kan Nicorette give?

Hvor kan jeg læse mere om bivirkninger?

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. For yderligere information om mulige bivirkninger henvises du til indlægssedlen i pakningen eller produktresumé nederst på denne side.

Hvilke alvorlige bivirkninger kan forekomme?

  • Ikke almindelige bivirkninger (kan forekomme hos mellem 1 og 10 ud af 1.000 behandlede): Kortåndethed/åndenød/astmalignende anfald/åndedrætsbesvær. Kontakt straks læge eller skadestue. Ring eventuelt 112.
  • Meget sjældne bivirkninger (kan forekomme hos færre end 1 ud af 10.000 behandlede): Hurtig og meget uregelmæssig puls. Kontakt straks læge eller skadestue. Ring eventuelt 112.
  • Bivirkninger, hvor hyppigheden ikke er kendt (sandsynligvis sjælden): Pludseligt hududslæt, åndedrætsbesvær og besvimelse (inden for minutter til timer) pga. overfølsomhed (anafylaktisk reaktion). Kan være livsfarligt. Ring 112.

Hvilke ikke alvorlige bivirkninger kan forekomme?

  • Meget almindelige bivirkninger (kan forekomme hos flere end 1 ud af 10 behandlede): Hovedpine, kvalme, fordøjelsesforstyrrelser, hikke, ømhed og irritation i halsen, hoste.
  • Almindelige bivirkninger (kan forekomme hos mellem 1 og 10 ud af 100 behandlede): Overfølsomhed, brændende/prikkende/snurrende fornemmelse eller følelsesløshed i huden, smagsforstyrrelse, mavesmerter, opkastning, øget mængde spyt, mundbetændelse, halsbrand, luftafgang fra tarmen, diarré, mundtørhed, træthed.
  • Ikke almindelige bivirkninger (kan forekomme hos mellem 1 og 10 ud af 1.000 behandlede): Hurtig puls (kan blive alvorligt; ved meget hurtig og uregelmæssig puls, utilpashed eller besvimelse skal du kontakte læge eller skadestue og eventuelt ringe 112). For højt blodtryk (tal med lægen; for højt blodtryk skal behandles, og meget forhøjet blodtryk er alvorligt). Derudover kan forekomme hjertebanken, talebesvær, spænding i halsen, nysen, tilstoppet næse, rødme af huden, nældefeber, kraftig sveden, kløe, ræben, afskalning af hud, blærer i mundhulen, brændende/prikkende/snurrende fornemmelse eller følelsesløshed i munden, betændelse i tungen, smerter i tyggemusklen, kraftesløshed og svaghed, ubehag og træthed, brystsmerter og ubehag i brystet samt unormale drømme (kun identificeret for formuleringer anvendt i løbet af natten).
  • Sjældne bivirkninger (kan forekomme hos mellem 1 og 10 ud af 10.000 behandlede): Allergiske reaktioner inklusive udslæt og hævelser (kan være alvorligt; tal med lægen. Ved hævelse af ansigt, læber og tunge kan det være livsfarligt; ring 112). Synkebesvær, nedsat følelse ved berøring, opkastningsfornemmelser.
  • Bivirkninger, hvor hyppigheden ikke er kendt (sandsynligvis sjælden): Sløret syn, øget tåreflåd, halstørhed, læbesmerter, ubehag i maven, udslæt, rødmen af huden, muskelspænding.

Hvordan opbevares Nicorette korrekt, og hvad med holdbarhed?

Hvordan skal Nicorette opbevares?

  • Opbevares utilgængeligt for børn.
  • Ingen særlige opbevaringsbetingelser.

Hvornår må Nicorette ikke længere bruges?

  • Brug ikke produktet efter den udløbsdato, der står på pakningen.

Hvordan bortskaffer man medicinrester?

  • Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

Anmeldelser

0 reviews
0
0
0
0
0

Anmeldelser

Ryd filtre

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Vær den første til at anmelde “Nicorette Microtab Classic 2 mg – 90 stk”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You have to be logged in to be able to add photos to your review.